Ekspertevaluering

En ekspertevaluering er, som det fremgår af navnet, en usability-eksperts evaluering af din hjemmeside. Der inddrages altså ikke brugere i denne undersøgelsesform, men der trækkes i stedet på usability-konsulentens viden og erfaring med brugervenlighed. En ekspertevaluering har den fordel at være både hurtigere og billigere end andre former for brugervenlighedstest.
En ekspertevaluering giver viden om problemstillinger på hjemmesiden, og om hvordan disse problemer kan udbedres. Fokus for ekspertevalueringen kan enten ligge på at identificere problemstillinger eller på at give løsningsforslag, hvilket aftales forud for opgaven.



Udbytte

Ved at lade en af vores usability-eksperter bruge nogle dage på at gennemgå dit website for brugervenlighedsproblemer kan du få en værdifuld viden som sætter dig i stand til målrettet at forbedre hjemmesiden konverteringsparametre.
Ved at få en ekspert til at hjælpe dig med at lokalisere og eliminere brugervenlighedsproblemer på din hjemmeside, vil du både kunne opnå en bedre omsætning i din virksomhed og du vil øge din troværdighed og dine kunders tilfredshed og loyalitet betragteligt.

 

Fordele

En af de helt klare fordele ved en ekspert-evaluering er at du kan få resultaterne hurtigt og dermed hurtigt foretage forbedringer på din hjemmeside.
I forbindelse med en udviklingsopgave af enten et helt site eller måske blot en ny underside kan det ofte være tiden, som er det vigtigste parameter, idet man skal have et helt udviklingshold til at arbejde sammen. I den forbindelse er det en kæmpe fordel at man på blot et par dage kan få bestemt de vigtigste brugervenlighedsproblemer på siden og dermed kan foretage de nødvendige ændringer.

 

Metode

I forbindelse med en ekspertevaluering tager vores konsulenter for det første udgangspunkt i deres omfattende viden og erfaring med brugervenlighed på nettet, og for det andet i en række gennemprøvede metoder til systematisk eliminering af brugervenlighedsproblemer.
Blandt andet benytter vi os af såkaldte heuristiske analyser, hvor vi gennemgår brugervenligheden på din side ud fra en lang liste med punkter som vi erfaringsmæssigt ved skal være opfyldt for at siden fremstår som brugervenlig.
For det andet benytter vi os af en metode som kaldes "cognitive-walkthrough", hvor der defineres en række opgaver på siden som så systematisk gennemføres, idet vi overvåger funktionalitet og overskuelighed i hele processen.
I løbet af hele denne evalueringsproces indsamles en lang række data, som vi analyserer og bruger som grundlag for en rapport der redegør for de brugervenlighedsproblemer som vi har fundet frem til i evalueringen af siden. På baggrund af rapporten lægger vi fællesskab en køreplan for, hvordan du kan løse problemerne og i hvilken rækkefølge du bør gøre det.

 

  Kontakt os 
  Tilmeld nyhedsbrev 
  Bogmærk siden